Året der gik: esignaturs udvikling

Læsetid: 12 min
2017.png

2017 har, til glæde for alle som benytter vores løsning, været et af de bedre år for esignatur.

Flere og flere virksomheder har valgt at skifte til elektronisk underskrift i løbet af 2017 - langt flere end vi har set tidligere.

I løbet af 2017 er vi gået fra 250 til at have flere end 1.000 kunder.

Alt imens flere virksomheder er kommet til, har vi arbejdet hårdt på at gøre livet lidt nemmere for vores mange brugere.

Det er blandt andet blevet muligt at underskrive med det norske BankID og vi er blevet integreret med FSR-systemet, CaseWare, til fordel for alle revisorer, der gør brug af dette system.

I dette indlæg sætter vi fokus på 2017 og de mange funktioner, som er kommet til i årets løb.

Læs med og bliv inspireret til, hvordan du kan få mere ud af esignatur:

 

esignaturs udvikling: januar 2017

Vi startede året med at introducere en række nyttige funktioner:

 

Mere end bare en backup-funktion

Hver gang du tilføjer en underskriver, husker vi oplysningerne, så du kun skal indtaste kontaktoplysningerne én gang.

Men skifter du computer, går alle kontaktoplysningerne tabt sammen med dine personlige indstillinger og login-oplysninger.

Med eksport/import-funktionen er det muligt at overføre alle dine data fra én computer til en anden.

Du vælger naturligvis selv, hvad der skal overføres (indstillinger, underskriver-historik og/eller proflier).USB-normal-rewind.gif

Hint: funktionen kan også bruges til at dele adgang, indstilligner og data med din kollega, så de lynhurtigt kan komme i gang med esignatur.

 

Større fleksibilitet - fjern aktiv underskriver

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne en underskriver fra en underskriftproces, hvor der er mere end 1 underskriver.

Før i tiden var man nødsaget til helt at annullere en underskriftprocess og derfor starte forfra.

Var der i mellemtiden personer, der allerede havde underskrevet dokumentet, skulle de altså også starte forfra og underskrive på ny.

Det var ikke altid lige smart, men det er heldigvis ikke længere tilfældet!

Når det ikke længere er aktuelt for en person at underskrive sin del af et dokument, har man med denne funktion fået mulighed for at fjerne personen fra underskriftprocessen.

Herefter vil personen ikke længere have adgang til at læse eller at underskrive dokumentet.Rediger-underskriver.jpg

Mere end en underskrift – vedhæft dokument

Er du bruger af esignatur, er du måske bekendt med, at vi har et HR specifikt modul, som hjælper vores brugere med deres ansættelsesprocesser.

Her har vi set et behov for at kunne indhente oplysninger om den (kommende) ansatte.

Allerede fra den tidligere version, kunne man indhente supplerende oplysninger, dog uden mulighed for at vedhæfte dokumenter.

Det er altså gjort muligt, ikke kun at kunne hente oplysninger om lønkonto, men også kursus-, eksamensbevis, straffeattest eller anden dokumentation.Straffeattest.png

esignaturs udvikling: april 2017

I april fik vores back-end en opgradering:

 

Ny esignatur-motor

Den gamle motor kom til kort. Alene fra februar til marts steg antallet af dokumenter, der blev sendt afsted med esignatur med 25 %.

Det satte et ekstra stort pres vores systemer.

Mens antallet af sendte dokumenter og afgivne underskrifter steg, faldt hastigheden i vores system.

Derfor måtte vi en tur i maskinrummet og skifte den gamle motor ud.

Med en ny og bedre motor, og som har lidt flere hestekræfter, har det aldrig været hurtigere at benytte esignatur.Engine.jpg

 

esignaturs udvikling: maj 2017

Tiden med version 5 er forbi.

Version 6.0.0.0 blev lanceret, og dermed markerede vi et skift i esignaturs infrastruktur.

Vi åbnede for et ekstra modul og introducerede to nye produkter til esignatur:

 

Imødekom hvidvaskningsloven med CPR-Tjek

Legitimation af kunder og samarbejdspartnere er for flere brancher og virksomheder et krav for at overholde hvidvaskningsloven.

Det gælder både for revisorer og advokater, men også for andre virksomhedstyper.

Legitimation kan eksempelvis ske ved at fremvise sit pas, kørekort eller anden godkendt dokumentation; Altså også ved at benytte sit NemID!

Det har aldrig været nemmere at legitimisere sine kunder og samarbejdspartnere.

CPR-Tjek-funktionen i esignatur kræver kun et enkelt klik; så er din forespørgsel om legitimation sendt afsted.

Derefter legitimerer kunden sig ved brug af sit NemID - uanset tid og sted. Det er saftsume smart!Passport.png

Sikker Mail - underskrevne dokumenter i din indbakke

Når du benytter esignatur, skal du først logge ind med dit NemID for at få adgang til dine underskrevne dokumenter.

Men der er en vej uden om, hvis du gerne vil have adgang til dokumenterne direkte i din indbakke.

For at gøre det sikkert at modtage underskrevne dokumenter i din indbakke, har vi lavet en sikker mail-løsning.

Med "Sikker Mail" får du en krypteret forbindelse mellem din mail og esignatur.

Derved er det kun dig, der kan se og læse indholdet af emailen.

Installationen er ganske simpel – og vi hjælper gerne på vej.SikkerMail.pngSom et alternativ til Sikker Mail, tilbyder vi også en anden, men ikke ny løsning: "Automatisk Arkivering".

Denne funktion fungerer på en lidt anden måde.

Groft sagt, bliver de underskrevne dokumenter automatisk gemt direkte på din computer.

Ligesom for Sikker Mail sker dette også gennem en sikker forbindelse, så kommunikation ikke kan overhøres.

 

Simpel-modul

Med simpel-modulet har vi skåret helt ind til benet ved kun at tilbyde de funktioner, som er mest nødvendige for at indhente en underskrift.

Det behøver ikke være kompliceret at få dokumenter underskrevet digitalt.

De andre moduler henvender sig henholdsvis til ansættelsesprocesser og revisionsprocesser, hvor en underskrift indgår.

Simpel-modulet er skabt for alle andre arbejdsprocesser.

Vi har fjernet alle overfløde funktionaliteter, så det aldrig har været nemmere, at anmode om en underskrift:

(1) Indtast underskrivers oplysninger

(2) Tilføj et dokument, der skal underskrives

(3) Tryk send.Simpel-Modul.png

esignaturs udvikling: oktober 2017

De seneste måneder frem til oktober, har udviklerne haft travlt med at gøre livet lidt nemmere for HR og rekrutteringsbranchen:

 

Intern Underskriver: 100 dokumenter - 1 underskrift

For mange virksomheder betyder julesæsonen, at der er mange nye medarbejdere, der skal ansættes.

Fælles for alle ansættelser er, at deres kontrakter skal godkendes og underskrives – typisk af en HR-chef.

Med 50, 100 eller flere ansættelseskontrakter der skal underskrives, kan det hurtigt blive en arbejdstung opgave at underskrive kontrakterne enkeltvis.

Men med adgang til den nye funktion, kan man hurtigt tilføje en intern underskriver, som skal underskrive de mange dokumenter.

Som intern underskriver er løsningen enkel:

(1) Log ind med dit NemID

(2) Gennemse og markér hvad der skal underskrives og

(3) Underskriv alle de valgte dokumenter på én gang.

intern-underskriver.png

Gruppering af spørgsmål

Gruppering af spørgsmål giver dig en mere intuitiv måde at arbejde på, når du skal indhente supplerende oplysninger fra underskriver.

Ved at samle spørgsmål i grupper, kan du hurtigt vælge spørgsmål til eller fra.

I stedet for at spørge efter kontonummer og reg.nr. kan du i stedet vælge, at en gruppe af spørgsmål skal udfyldes - eksempelvis kontooplysninger.

Du vælger selv, hvilke oplysninger, du vil gruppere.

Det betyder at du også kan vælge at gruppere spørgsmål efter formål.

Dermed kan du hurtigt adskille spørgsmål relateret til en nyansættelse eller en kontraktfornyelse.

Det hele er gjort nemt og enkelt via et træk-og-slip (drag-n-drop) system.

 

esignaturs udvikling: november 2017

November var den sidste måned på året med nye funktioner til esignaturs digitale underskrift løsning:

 

Første skridt i Norge

Heja Norge!

Allerede i 2016 gjorde vi det klart; vi skulle til Norge med vores løsning.

Men, at få adgang til det norske BankID har været udfordret af lange ventetider i det store norske bureaukrati.

November skulle vise sig at være måneden, hvor vi for første gang kunne meddele vores kunder og samarbejdspartnere, at vi nu har taget første skrift i Norge.

Vi kan nu modtage underskrifter med norsk BankID!Norsk-BankID-1200.png

 

CaseWare integration

Digitale signeringer er efterhånden blevet en fast del af hverdagen hos mange revisorer.

I samarbejde med FSR (foreningen for statsautoriserede revisorer) er vi gået sammen om, at lave en direkte integration til CaseWare.

I samme forbindelse sendte vi en kampagne ud til alle FSR’s følgere, hvilket inkluderede en videogennemgang af løsningen:

Kort fortalt, gør vi det muligt at hente stamdata fra CaseWare direkte ind i esignatur for en given virksomhed.

Derved har du, med et enkelt klik, tilføjet samtlige af den valgte virksomheds tilknyttede kontakter. Ikke nok med det, sætter vi automatisk underskrift-rækkefølgen op for dig.

Det sker ud fra oplysningerne i CaseWare og i overensstemmelse med gældende lovgivning om underskrift-rækkefølge.

Rækkefølgen tilpasses alt efter hvilken dokumenttype, du sender til underskrift.

 

Hvordan ser esignatur ud i 2018?

esignatur er i konstant udvikling og det kan være svært at sige, hvordan 2018 vil se ud for esignatur.

Men en ting er sikkert. Det bliver ikke kedeligt.

Vi har mange projekter på tegnebrættet og lytter i høj grad til vores kunder, når nye projekter skal udvælges.

Sidder du med en idé, vi skal tage op som vores næste udviklingsprojekt?

Skriv din idé i kommentarfeltet her i tråden.

Husk at følg med på bloggen, så du får besked, når der er flere spændende nyheder fra esignatur.

 

Endnu ikke bruger af esignatur?

Gør livet nemmere for dig og dit team

Snak med salg 

 

Udgivet: 2018-02-22

Skriv en kommentar